Læsegruppe for pårørende til psykisk syge på Frederikssund Bibliotek
Har du lyst til at være med i et lille fællesskab, hvor vi taler om livet med udgangspunkt i historier og poesi, der bliver læst højt uden krav om forberedelse eller litterær viden? Så er vores læsegruppe på Frederikssund Bibliotek måske noget for dig.
Vi mødes hver 14. dag - i alt 8 gange - i en lille, tryg gruppe, hvor Læseguiderne Trine Schnell & Marianne Hansen på skift læser en historie eller et digt højt. Bagefter taler vi sammen om det, teksten vækker – med udgangspunkt i vores egne oplevelser og livserfaringer.
Der findes ingen rigtige eller forkerte svar, og alle kan være med.
🔹 Ingen forberedelse
🔹 Et trygt og lukket rum
🔹 Fortrolighed – det, vi deler, bliver i gruppen
🔹 Frivilligt tilbud – du kan stoppe, når du vil
Vi bruger metoden Guidet fælleslæsning, som kombinerer højtlæsning, samtale og samvær.
Har du spørgsmål: ring eller skriv til Marianne på hanse@frederikssund.dk eller 23 28 99 69.
OBS: TILMELDING sker via bibliotekets hjemmeside (og ikke her på siden): https://www.bibliotekerne.frederikssund.dk/frederikssund-bibliotek/arrangementer/bedrepsykiatri
Vi glæder os til at byde dig velkommen 🌱
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 4. februar 2026 kl. 18:30 til 20:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 4. februar 2026 kl. 09:00
Sted
Frederikssund Bibliotek
Jernbanegade 24, 3. sal
3600 Frederikssund
Arrangør
Bedre Psykiatri Frederikssund
Tlf. +45 21455843
Frederikssund@bedrepsykiatri.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser